Her får du samlet de 8 virksomme råd – som alle kan være med til at få stress ud af kroppen. Værktøjerne er simple og lettere at gå til. Ved at lave få justeringer i din hverdag, vil du hurtigt opleve, at følelsen af at være stresset reduceres. Start med 1-2 af de virksomme råd. Brug tid på at få skabt dig en ny god vane. Det vil hjælpe dig SÅ meget. Jeg vil anbefale at du starter med BEVÆGELSE og RO. Med tiden kan du tilføje flere af rådene og på den måde blive bedre til at passe på din krop, så stressen ikke tager over
- 1 : B E V Æ G E L S E
1/2 times ROLIG aktivitet fx. gåtur, cykeltur, svømmetur eller yoga sætter kemiske processer igang i din krop, som både får dig i bedre humør samt bekæmper og forebygger stress.
Kom op af stolen, ud i naturen og få dig selv tanket op🙂
Nyd sommeren – den smukke natur rundt omkring dig – de mange farver og sanseindtryk der omgiver dig lige nu. Giv dig tid til at se og opleve – sæt tempoet ned og mærk livet lige her og nu - 2: R O
– søg BEVIDST stilhed
– lær at slappe af mentalt. Giv din hjerne en pause!
Gerne 10-30 min hver dag fx. lyt til mindfullness på din telefon. Hent en gratis app og øv dig i KUN at lytte.
(pist…jeg er megadårlig til det..!!!! Tager mig selv mange gange igang med at planlægge, hvad jeg skal, når jeg nu lige har lyttet. Mine tanker løber afsted…MEN jeg øver mig, bliver bedre og bedre til at holde fokus! OG når jeg gør det, så er jeg bare så meget mere tilstede bagefter. Så jeg fortsætter med ørepropperne i, for det er jo det jeg gerne vil ;
være TILSTEDE i nu´et - 3: SØVN # HVILE # INTIMITET
Kroppen har brug for søvn – 8 timer og gerne mere…
Når du sover genopbygger du kroppen.
Manglende søvn svækker dit immunforsvar.
I løbet af dagen – mærk efter hvad du har brug for – hvad din krop har brug for. Tillad dig selv planlagte pauser med fokus på hvile.
KRAM og bliv krammet – elsk og bliv elsket – masse af massage, kærtegn og kys
Altsammen er kroppens “narkotika” Ved intimitet frigiver kroppen endorfiner, som er kroppens “lykkefølelsesmiddel”. Så bare kom igang – det er gratise lykkepiller - 4 : G L Æ D E
Hvad er du taknemmelig for?
Start din dag med at skrive 3 ting ned du glæder dig til i dag.
Slut din dag med at skrive 3 ting ned som gjorde dig glad i dag.
Sæt fokus på det positive. På det der gør dig glad – også de helt små ting, som måske kan virke selvfølgelige.
Del det gerne med andre – så får du glæde ved også at fortælle det. - 5 : PAS PÅ DIN KROP # SPIS SUNDT
Træf de gode valg for hvad du putter i mundenLige nu bugner spisekammeret af lækre grøntsager og frugter – så gå amok i det! Det gør også en mental forskel, at fylde sig med disse madvare. Jeg får fx. ikke samme “pas-nu-på-vægten-skyldføl
elses-tanke”, når jeg står ved vejboden og fylder kurven med lækker grønt og frugt.
Men når jeg har travlt, glemmer jeg det. Så drikker jeg en masse kaffe (ofte nyder jeg det ikke). Og dertil ryger der også lige en kage, et stykke chokolade, en småkage etc. ind sammen med. Men jeg nyder det ikke🙁 Begge dele er IKKE godt for min krop, men det giver mig en oplevelse af, at jeg kan lidt igen… MEN det vare bare SÅ kort tid, så føler jeg mig træt, tung i kroppen, ugidelig osv.
Vi har altid et valg – træf det valg der giver dig energiog NYD så en enkelt GOD kop kaffe med en skøn kage til, mens du er helt nede i tempo og virkelig giver dig tid til at smage efter
- 6 : P A U S E R # L A N G S O M
Øv dig i at være LANGSOM – gør en ting ad gangen – LANGSOMT!
Hu-ha her er jeg virkelig udfordret…men jeg øver mig! Særlig de dage, hvor jeg helst skal gøre mindst 5 ting på samme tid. Så stopper jeg op – holder fokus på 1 ting. Gør den ene ting helt færdig inden næste, og gør det LANGSOMT.
Det er også de dage, hvor jeg BEVIDST planlægger pauser! Sætter uret (for ellers er jeg jo igang efter 30 sekunder igen) og bare holder PAUSE. 5 min. 10 min. Pause – bare sidde og se ud i luften, bare finde roen, lade tingene stå til…bare et øjeblik. Tillade mig det og mærke at en lille pause, gør så stor en forskel.
Sæt uret – prøv det og mærk roen – mærk forskellen - 7 : G R I N # S Y N G
Når du griner og synger frigiver kroppen endorfiner, hvilket reducerer stressen.
Tænk på en sjov episode i dit liv – hvordan reagerer du? Du smiler sikkert ved tanken og idet du fortæller historien videre til en anden, griner du igen af den…Mærk hvordan du får det i kroppen.
Bring latteren ind i din hverdag – se sjove youtube klip, læs vittigheder højt for hinanden, se sjove film, fortæl andre om sjove oplevelser – del ud af dine egne… Min datter og mig grinede vildt den anden dag, da vi læste en historie om en hund, der (ved en fejl) havde spist hash. Ejerne troede den havde fået et hjertetilfælde, men den var bare total stenet
SYNG i vilden sky – det gør jeg ofte, når jeg kører på arbejde. OG sikke en forskel det kan gøre. Tænker også, sikke et grin andre får, når de møder mig.
Syng og grin dig til lykke idagdu ved allerede det virker…
- 8 : K R A V S F R I E R U M
Gør kun det DU har lyst til – giv dig selv tilladelse til ikke at lave andet end det du har lyst til.
PLANLÆG og BESLUT dig for det. Hvad vil du præcist gør?
Skriv det ned – hvad, hvordan og hvornår. Tag dig selv alvorlig – få det gjort!
Mærk hvad DU har LYST til – træn den evne! Jeg er næsten helt sikker på, at det er uvant for dig. Men du vil opleve, at det gør en forskel, når du begynder, at mærke efter hvad du vil – hvad du har lyst til – lige her og nu!
Så start allerede idag