Kæmper du?
– det gør jeg!

Med min tålmodighed…det er ikke min spidskompetance. Jeg vil SÅ gerne handle lige her og nu, når der er noget, jeg gerne vil ha´ skal ske. Jeg har så svært ved bare at vente…

Jeg er et meget utålmodig menneske. Jeg hader faktisk, når nogen siger til mig, at jeg skal have tålmodighed. For mig er det lig med, at tingene forsvinder fra mig, jeg får ikke det, jeg har sat mig for. Ene og alene fordi jeg tror, det kun kommer til at ske, hvis jeg handler STRAKS. Ellers forsvinder det væk fra mig…

På svensk siger man at have “tålamod”. Oversættes det står der; “Tålmodighed er evnen til at modstå ventetid, forsinkelser eller vanskeligheder, mens du bevarer roen”

Roen er den jeg skal finde frem, når tålmodigheden buldrer derudaf. At have modet til bare at stå der – bare være – ikke handle, når alt river i mig…

Mange gange har det, at jeg forcerede tingenes gang, faktisk ikke givet mig det, jeg ønskede mig. Tværtimod forsvandt det lige så hurtigt, som jeg forsøgte at få kontrol over det.

Så lige nu skal jeg bare holde mig i ro.
Gøre det jeg ved, jeg holder af.
Fylde tiden ud med det, der gør mig godt.
Bare vente…
Lade tingene ske i det tempo, de var ment til at ske i.
Så tror jeg på, at jeg får det, jeg allerhelst vil have skal ske.

Måske har du det lige sådan…
Måske kan ovenstående også hjælpe dig…

TÅLAMOD… evnen til at modstå ventetiden…

“At livet det er livet værd,

på trods af tvivl og stor besvær,

på trods af det der smerter”

Og livet kommer til at gøre ondt før eller siden, det ved vi alle. Vi rammes forskelligt – måske af kærestesorger, skilsmisse, dødsfald, svigt,  sygdom osv. Når livet smerter og alt føles tungt og svært, så er der gemt en gave deri…

En gave tænker du måske? Ja, en gave. For alt hvad vi oplever, både på godt og ondt, giver os en læring / en gave, som vi skal huske at pakke ud. Inden vi skynder os videre med det liv, der skal leves…

Hvorfor sker det for mig lige nu? Hvad vil livet fortælle dig? Hvad er det, netop denne gave kan give mig med videre i livet?

Jeg har taget mine rutsjeture her i livet… og er sikker på der kommer flere, for sådan er livet også. Tidligere gjorde jeg alt for at glemme, komme videre, så sårene kun læges. Lige indtil de  blev brudt op igen og gjorde endnu mere ondt end sidst. For jeg havde ikke fået pakket gaven ud. Jeg havde ikke fundet læringen bag det, der var sket. Nu forsøger jeg (omend, indrømmet, det er svært) at forholde mig til smerten. Se på hvad jeg kan lære af den, hvordan jeg kan bruge  læringen videre på min vej, og ikke bare pakke sammen og gemme væk, men få noget ud af det.

Så hvilke gaver har du fået i dit liv? Fik du dem pakket op og brugt? Hvis du gemte dem væk, så kig tilbage på dem nu. Se hvad de gav dig, og hvordan du har brugt dem. Måske er du først nu klar  til  at bruge dem, i det liv du lever lige nu og her…

“Livet leves forlæns og forståes baglæns”

 

 

 

 

Så står jeg her igen, med følelsen af, at jeg ikke kunne regne med mig selv… Jeg har igen brudt en aftale med mig selv. Jeg glemte alle løfterne, da jeg stod midt i det, og lod mig rive med. De gamle mønstre med at ville behage andre overtog styringen, mens løfterne til mig selv forsvandt som dug for solen…

Måske kender du også det? At handle udfra og ind, dvs. hvis jeg søger for at alle andre har det godt, at jeg behager dem og de anerkender mig, så får jeg følelsen af at have det godt. Og det kan sådan set fungerer meget godt – en tid – hvis modparten er med på det. Så får du, jo det du ønsker dig. Problemet er bare, at du har lagt det over til andre, om du skal have det godt eller ej. For i det øjeblik de ikke giver dig det, du ønsker dig, for at du kan føle, at du har det godt, så vender dit humør som på en tallerken. Fra helt oppe i skyerne til helt nede i kulkælderen.

Det bød min sommer mig… Men jeg opdagede det først, da det gjorde ondt. Jeg havde ikke set, at det var det, der var sket. Jeg troede, mit udgangspunkt var mig selv, den aftale havde jeg jo lavet. Men jeg overholdt den ikke. Det ved jeg nu.

For at jeg kan have det godt, må jeg tage ansvaret for min glæde på mine skuldre. Jeg skal gøre det, der er bedst for mig. Mit sind stritter, når jeg skriver dette. Det er jo egoisme. NEJ – det er at tage vare på dig selv. Du er ansvarlig for din lykke. Ingen andre. Når du kan det – handle indfra og ud – så kan du også give alle dem omkring dig, så meget mere.

Så hvad gør dig glad? Sæt fokus på det der giver dig glæde og energi i din hverdag. Skriv det ned. Sæt det op, så du bliver mindet om det. Det er DIG, der har styringen i dit liv. Det er dig, der står ved roret.

Sæt din kurs – indfra og ud!