I vores relationer henter vi anerkendelse. Vi forsøger, at få vores behov for anerkendelse dækket. Men det er ikke ligemeget, hvordan du gør for at få behovet dækket.

Hvornår opnår du følelsen af at blive anerkendt? Hvad skal der til? Er det andres reaktion på det du gør; de roser dig, de taler positivt om dig, de udtrykker glæde over det, du gør for dem osv.

Hvordan reagerer du, hvis du ikke får den anerkendelse, du havde håbet på fra andre?  Vender du det så indad som fx. jeg er ikke god nok, dygtigt nok, klog nok, ingen kan lide mig, jeg er forkert…. I det øjeblik du forventer noget af de andre, overlader du styringen til dem. De skal sørge for, at du får dit behov opfyldt for anerkendelse opfyldt. Du handler udfra og ind. Risikoen er, at du ikke får dit behov for anerkendelse opfyldt, så du ender med at være mellemtilfreds med dig selv og dit liv. Du har glemt dig selv, fordi dit fokus var over hos de andre og deres anerkendelse af dig.

Igennem de sidste par år er det gået op for mig, hvordan jeg store dele af mit liv har levet udefra og ind for at få andres anerkendelse, hvilket bestemt ikke har været givende for mig. Jeg fik sjælden den anerkendelse, jeg forventede, hvilket efterlod mig med en følelse af ikke at slå til, ikke at være lykkes og at jeg ikke var god nok. Idag arbejder jeg indefra og ud. Det gør jeg ved at være bevidst om følgende; Hvad vil jeg have ud af det jeg gør, hvornår oplever jeg at jeg lykkes, at være god nok, at have nået det mål, jeg satte mig, UDEN andre skal fortælle mig det!
Bevares jeg elsker da, når andre mennesker anerkender mig, for det jeg gør, men det er ikke længere parameteret for, om jeg får mit behov dækket.

Du gør det allerbedste du kan, og DU har en værdi i dig selv, også UDEN andre fortæller dig det.
Så anerkend dig selv –  for det du er og det du gør – du er unik. Ingen er som dig <3

Tryghed og forandring. Måske tænker du, at de er hinandens modsætninger og ikke kan forenes, men altid vil modarbejde hinanden.

Med udgangspunkt i mig selv, vil jeg forsøge at give dig et billede af, hvordan disse rent faktisk kan støtte hinanden, så du både får dit behov for tryghed og forandring opfyldt. MEN også, hvordan de kan spænde ben for dig, hvis du ikke er opmærksom på, hvad der sker i dig.

Jeg er tryghedsnarkoman – er det og har altid været det.
Jeg har også en voldsom trang til forandring og fornyelse.
Ofte står jeg i situationer, hvor jeg higer efter det nye, men tager ikke skridtet, da mit behov for tryghed holder mig tilbage. Det efterlader mig i et vaccum, da ingen af de to behov derved opfyldes – jeg ender med at være mellemtilfreds, ikke rigtig føle jeg rykker på mine drømme. Førhen gjorde jeg ofte det, at så handlede jeg bare på det jeg ville forandre, og når jeg så stod i det føltes det ikke rart. Jeg var utryg, og behovet for tryghed var større for mig end at få forandringen, så jeg stoppede helt og trak mig tilbage i mit “sneglehus”.  Her var alt trygt og godt, men jeg stod stadig med ønsket om forandring, hvilket var blevet yderligere forstærket.

Jeg lærte følgende, at når mit behov for forandringer opstår, skal jeg istedet for at kaste mig hovedkulds ud i det, finde ud af hvad kan jeg gøre hen imod den forandring, jeg søger. En handling, hvor jeg stadig føler mig tryg. Se hvad der så sker, og hvad kan jeg gøre derfra. Hele tiden arbejde udfra at trygheden er intakt. Når den er det, kan jeg arbejde henimod den forandring, jeg ønsker mig, dvs. jeg får begge behov opfyldet. Jeg oplever at lykkes, at være tilfreds da min 2 vigtigste behov bliver opfyldt.

Hvilken af disse 6 behov er allervigtigst for dig at få opfyldt, for at du trives?

Måske bremser den ene af dine behov det andet. Så tænk, hvad er en ting jeg kan gøre lige nu, så jeg holder fast i den kurs, jeg har sat og som jeg virkelig gerne vil have mere af i mit liv.

Bliv bevidst om dine behov.
Og følg din kurs – dit mål.

Hvad gør du for at afsætte tid til dig? Kun dig?
Får du skabt de lommer, hvor det KUN handler om, hvad du har lyst til lige der?
Hvad skal der til, for at du tager dig tid til dig?

Måske får du lige nu den tanke; Det er egoistisk af mig at gøre krav på tid kun til mig. Det kan jeg ikke tillade mig, hvad vil de andre ikke tænke, når jeg bare vil være mig selv, når jeg trækker “frikortet” og egentlig ikke skal andet end “bare” have tid til mig.

“Hvis jeg kan få lidt tid for mig selv, kan jeg give lidt mere”
Hvad ville der ske, hvis det var dit udgangspunkt. At du sørgede for at tanke dig selv op før alle andre? Hvilken energi ville du møde andre med, når du har fyldt dine egne depoter op?
Når jeg husker mig selv på, at få gjort det jeg ved fylder mine depoter op, som fx. en gåtur langs vandet, så møder jeg andre med overskud og nærvær, jeg er tilstede og jeg er givende. Alle kvaliteter jeg værdsætter i selskab med andre. Når mine depoter er ved at være tømte, så bliver jeg det modsatte; rastløs, fraværende og modløs…
Hvad bliver du?

Se på din dag idag.
Hvad har givet dig energi?
Hvad har tappet dig for energi?

Hvordan får du mere ind i dit liv, som giver dig energi? Ting du ene og alene kan sørge for sker. Ikke der hvor du er afhængig af andre, for at det lykkes, men der hvor det er dig, og kun dig der får det til at ske.

Skriv de ting ned, du skal gøre mere af – brug tid på dig.
Hæng det op et sted du ofte ser.
Planlæg tid til dig – hver dag – bare lige 5 minutter, gerne mere… Det vigtigste er, at du begynder at sætte dig selv først. For lige der, hvor du sætter dig selv først, og ved hvordan du tanker dig selv op, får masse af energi, er det faktisk muligt for dig at være givende uden at tære på dig selv.
Du er 100% selv ansvarlig for dig og din energi.

“Sometimes we get so busy taking of everybody else,
that we forget to take care of ourselves”

Vil starte dette blogindlæg med et vers fra en sang, som betyder meget for mig;

“Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.”

 

Det handler om at give dig selv ro. Når du giver dig selv lov til ro, vil du kunne mærke, hvad du har brug for. Sæt tempoet ned og gør en ting ad gangen, så vil du opleve glæden ved enkeltheden og langsommeligheden.
Det handler ikke om, at du konstant skal befinde dig i denne tilstand, men mere at du er bevidst om at gøre det indimellem. Når du kun har fokus på en ting, nyder at gøre denne ene ting, vil din glæde ved at gøre det og få det i gjort færdig, i sig selv være en belønning for dig. Du vil kunne mærke du har nået dit mål. Du er lykkes.

Vi jager afsted og vil det hele på en gang, så vi opdager slet ikke alt det der lykkes for os, vi når ikke at glædes ved det, før vi er videre mod nye mål.

Øv dig i at tage holde små planlagte pauser i løbet af din dag. Zoom ind på dig. Og spørg dig selv; “Hvad har du brug for lige nu?”
Når vi prioriterer pauser er det med til at forebygge stress, det klarer hjernen og giver ro, det skærper koncentrationen og overblikket, hvilket vil gøre at du er langt mere klar til at præstere efter en kort pause end du er, hvis du dagen lang befinder dig i hamsterhjulet, altid på vej videre i høj tempo….

Så hvornår skal dine pauser være i løbet af din dag? Vær bevidst om at få dem planlagt. Hvis du har det som mig (altid på vej, altid et eller andet jeg skal ordne), så får du ikke holdt de små pauser i løbet af dagen. Derfor har jeg en fast rutine; Hver dag, når jeg kommer hjem fra job, sætter jeg uret på 10 min. Og jeg er nødt til at stille uret, for 10 minutter uden nogen gøren er laannngggg tid for mig. Det eneste jeg skal i de 10 minutter, er absolut ingenting! Og det skal jeg være bevidst om, for ellers er jeg igang med at planlægge en masse oveni hovedet (- måske kender du også det?) Jeg øver mig, det er svært, men det gør bare en kæmpe forskel at “hive” 10 minutter ud – KUN i selskab med dig selv.  Ingen mobil eller computer. Kun dig

Jeg vil opfordre dig til at prøve, mærke det på egen krop, vær med det der er, det der dukker op.
10 minutter ud af 48 timer….det er ikke meget at bede om.

Vores hverdag er fuld af små mirakler, men vi glemmer dem ofte i vores travlhed, med alt det vi skal nå. Vi snyder faktisk os selv, for ved at få øjnene op for disse mirakler, kan vi ganske gratis øge vores livskvalitet.

Mange ting tager vi for givet. Vi glemmer helt, hvor meget selv de små ting betyder for os. Ofte er det først, når vi står i ekstreme situationer – måske der hvor vi har mistet alt – at vi bliver opmærksomme på, det vi havde og værdien af det. Vi glemte bare at sætte pris på det, at være taknemmelig for det. Det ser vi bagefter, når det er for sent. Derfor sæt fokus på det der giver dig glæde i dit liv, i din hverdag. Skriv det ned hver dag, så du får øjnene op for det. Del det med andre, så får du glædesfølelsen endnu engang, og det er ganske gratis.

Forleden kom der en af mine elever hen til mig og sagde;”Åhh…jeg trænger sådan til et knus idag”, hvorefter jeg naturligvis gav hende et stort et af slagsen. Uhmmm…det gjorde godt, både for hende og mig. Bagefter tænkte jeg, hvor er det skønt, at være så bevidst om, at det der giver en et løft – lige der – er et kram. OG ikke mindst at turde spørge om at få et – wow! Fysisk berøring som et kram, et kys, et kærtegn frigiver endorfiner i vores krop. Det får os til at føle os godt tilpas. Præcis som den lille pige sagde. Så sørg for at give og få masse af det. Husk at give dig selv selvforkælelse fx. bestil en massage, en ansigtsbehandling, smør dig ind i din ynglingscreme efter et skønt bad osv. Det er kroppens egen “narkotika”, der vil give dig en følelse af tilfredshed, glæde og overskud.

Sidst men ikke mindst disse kloge ord fra Charlie Chaplin;

“A day with out laughter, is a day wasted”

Grin er gratis og kroppen er fantastisk, for når vi griner, så frigiver den endorfiner. Det koster intet, er så let og giver så meget. Derfor vil jeg slutte dette nyhedsbrev af med, at dele dette videoklip. Måske kender du det allerede? Hvis, så er jeg sikker på, at det tåler et gensyn, jeg har grint så tårerne trillede.
Se med her https://www.youtube.com/watch?v=D2crAYiZLNo

Du ved godt, hvad der får dig til at grine. Put mere af det ind i din hverdag og du vil øge dit overskud, din glæde og lethed i din liv.

Hav en dejlig uge og nyd hverdagens små mirakler
De bedste hilsner fra
Jette

Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku’ li’
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Sådan starter en af Lars Lilholt mange sange. Syntes den er meget smuk og meget sigende.
Der er nemlig en tid til alting.
Der er også en tid til at sætte pris på alt det, vi omgiver os med.
ISÆR i vores hverdag som til tider kan virke for normal, for kedelig,  for genkendelig.
Huske os selv på hvorfor vi gør, som vi gør.
Gøre det der giver mening for os.
Slippe det der ikke længere gør.
Uden drama, men fordi det ikke længere giver mening, at holde fast i.
Vi haster afsted – altid på vej – mod det næste – mod det nye…
Men der er en tid til at stoppe op og bare nyde – der hvor vi står lige nu.
Vide at vi  er, præcis hvor vi skal være lige nu og hvile i det.
Oftest er det livets store rutsjeture, der gør at vi standser op.
Bliver tvunget i knæ, oftest før vi selv så det komme.
Først her, får vi kigget på det liv, vi lever.
Indser, hvad vi mistede.
Du har et valg.
Lev det liv du ønsker at se tilbage på.
Hvad skal din memory lane indeholde?
Hvordan skal det være for dig at se tilbage på?
– er du der nu?
Lever du det liv du drømmer om?
“Vi slår op vore øjne
og begynder at se
alt det vi troede var ukendt begynder at ske
vi så vi var nøgne
når nætterne kom
alt det vi troede var sikkert gisner vi om”
(Lars Lilholt)