Du er ikke dine følelser. Men de kan styre dig 100%, hvis du ikke er bevidst om, hvad der sker i dig og ikke forholder dig til dem.

Følelser der opstår i dig lige nu og her, er bagudrettet. Det vil sige, de bygger på minder, episoder og erfaringer, du har med i din rygsæk fra dit levet liv. Så når du rammes af en følelse, så tjek ind i den og find ud af, hvor har du haft samme følelse tidligere i dit liv? Er det den, der er på spil lige nu? Og er den vakt til live, grundet det du står i nu? Uanset hvor hårdt du forsøger at flygte fra en følelse, finder den en sprække, hvor den kan komme ud, om du vil det eller ej.

Lad mig give dig et eksempel; Jeg har været kræftsyg. I den forbindelse har jeg i den grad mødt omsorg og kærlighed til mig, i sådan en grad, at det gav mig en følelse af at være overvældet og utrolig taknemmelig over alle dem, der støttede mig, kom med søde ord og heppede på mig. Jeg tog det ind, var rørt til tårer over at så mange, tænkte på MIG. Brugte tid og penge på MIG.

Men pludselig slog en tanke ned mig; de gør det kun af medlidenhed, de mener det jo ikke,  de elsker mig ikke, det er jeg ikke værd. UPS… den sved. Gjorde mig helt igennem ked af det. MEN lige der fik jeg stoppet op. Forholdte mig til følelsen af ikke at være værd. Var den knyttet til det, jeg stod i lige nu? ELLER var den bagudrettet. Knyttet til tidligere oplevelser i mit liv, hvor jeg stod med følelsen af ikke at være værd. Lige der gik det op for mig, at det var en bagudrettet følelse, der havde sat sig i min krop. Det var blevet en overbevisning i mig. At jeg ikke har en værdi for andre. Men den overbevisning, jeg har slæbt rundt på i så mange år, blev gjort til skamme. Bumpet i mit liv viste mig, at den overbevisning, som nærmest boede helt inde i mine gener, ikke passede. Den stemte ikke længere overens med den virkelighed, jeg befandt mig i. Så jeg sagde farvel til “Du har ikke en værdi” og bød “Du er værdifuld, fordi du er DIG” velkommen.

Følelser ønsker at blive mærket. Taget sig af. Så når du mærker en følelse i dig, så registrerer, at den er der. Hvad er det, den prøver at fortælle dig? Hvorfor dukker den op lige nu? Hvad mærker du i kroppen? Hvad har du brug for lige nu? Hvad kan du gøre for at rumme følelsen i dig? Behøver du at handle på følelsen eller skal du bare være med den?

Du skal naturligvis IKKE handle på alle følelser. Det bliver for anstrengende både for dig og dine omgivelser. I mit tilfælde stod jeg med følelsen af ikke at være værd. Var jeg udelukket gået med følelsen, så havde den trukket mig ned i et sort (velkendt) hul. Men da jeg stoppede op, forholdte mig til følelsen, mærkede den i kroppen, tillod mig at tage al omsorgen ind, hvilket var klart et behov, jeg havde brug for (og ønskede inderligt), der indså jeg, at følelsen var bagudrettet, var blevet til en overbevisning i mig. Det var det “monster” der havde fat i mig. Og ikke mindst en øjenåbner for mig – for jeg er værd, fordi jeg er mig. Jeg har en værdi. Er værdifuld og elsket. Også selvom monstret havde travlt med, at fortælle mig det modsat.