Du er ikke dine følelser. Men de kan styre dig 100%, hvis du ikke er bevidst om, hvad der sker i dig og ikke forholder dig til dem.

Følelser der opstår i dig lige nu og her, er bagudrettet. Det vil sige, de bygger på minder, episoder og erfaringer, du har med i din rygsæk fra dit levet liv. Så når du rammes af en følelse, så tjek ind i den og find ud af, hvor har du haft samme følelse tidligere i dit liv? Er det den, der er på spil lige nu? Og er den vakt til live, grundet det du står i nu? Uanset hvor hårdt du forsøger at flygte fra en følelse, finder den en sprække, hvor den kan komme ud, om du vil det eller ej.

Lad mig give dig et eksempel; Jeg har været kræftsyg. I den forbindelse har jeg i den grad mødt omsorg og kærlighed til mig, i sådan en grad, at det gav mig en følelse af at være overvældet og utrolig taknemmelig over alle dem, der støttede mig, kom med søde ord og heppede på mig. Jeg tog det ind, var rørt til tårer over at så mange, tænkte på MIG. Brugte tid og penge på MIG.

Men pludselig slog en tanke ned mig; de gør det kun af medlidenhed, de mener det jo ikke,  de elsker mig ikke, det er jeg ikke værd. UPS… den sved. Gjorde mig helt igennem ked af det. MEN lige der fik jeg stoppet op. Forholdte mig til følelsen af ikke at være værd. Var den knyttet til det, jeg stod i lige nu? ELLER var den bagudrettet. Knyttet til tidligere oplevelser i mit liv, hvor jeg stod med følelsen af ikke at være værd. Lige der gik det op for mig, at det var en bagudrettet følelse, der havde sat sig i min krop. Det var blevet en overbevisning i mig. At jeg ikke har en værdi for andre. Men den overbevisning, jeg har slæbt rundt på i så mange år, blev gjort til skamme. Bumpet i mit liv viste mig, at den overbevisning, som nærmest boede helt inde i mine gener, ikke passede. Den stemte ikke længere overens med den virkelighed, jeg befandt mig i. Så jeg sagde farvel til “Du har ikke en værdi” og bød “Du er værdifuld, fordi du er DIG” velkommen.

Følelser ønsker at blive mærket. Taget sig af. Så når du mærker en følelse i dig, så registrerer, at den er der. Hvad er det, den prøver at fortælle dig? Hvorfor dukker den op lige nu? Hvad mærker du i kroppen? Hvad har du brug for lige nu? Hvad kan du gøre for at rumme følelsen i dig? Behøver du at handle på følelsen eller skal du bare være med den?

Du skal naturligvis IKKE handle på alle følelser. Det bliver for anstrengende både for dig og dine omgivelser. I mit tilfælde stod jeg med følelsen af ikke at være værd. Var jeg udelukket gået med følelsen, så havde den trukket mig ned i et sort (velkendt) hul. Men da jeg stoppede op, forholdte mig til følelsen, mærkede den i kroppen, tillod mig at tage al omsorgen ind, hvilket var klart et behov, jeg havde brug for (og ønskede inderligt), der indså jeg, at følelsen var bagudrettet, var blevet til en overbevisning i mig. Det var det “monster” der havde fat i mig. Og ikke mindst en øjenåbner for mig – for jeg er værd, fordi jeg er mig. Jeg har en værdi. Er værdifuld og elsket. Også selvom monstret havde travlt med, at fortælle mig det modsat.

 

Mine fucking (undskyld mit sprogbrug) vinterdæk holder mig som gidsel. Gidsel af fortiden. De bruges til at få mig til at makke ret. Hvis jeg arter mig, får jeg dækkene… Altså gør, som jeg får besked på! Ikke som jeg ønsker det.

Sådan kan det gå, når man ikke gør, som man får besked på. Når vores virkeligheder ikke længere passer sammen. Der hvor forskellene bliver FOR store. Når kontrollen bliver drivkraften. Kontrollen over et andet menneske.

Er der noget, vi ikke kan bestemme over, så er det et andet menneske. Vi kan ikke kontrollere, hvad andre skal gøre. Hvad de skal tænke. Vi kan ikke styre deres virkelighed, så den bliver lig  vores. De briller vi ser verdenen med, er nødvendigvis ikke lig med de briller, andre ser verdenen med. Desværre sker det ofte, at andre ønsker at styre en derhen, hvor det giver mening for dem. Så de kan få det bedre. De kan komme videre. For så har de placeret ansvaret, for hvad der er foregået, væk fra dem selv. Det er ikke deres skyld. De har gjort hvad de kunne for at løse konflikten.

Men konflikten løses ikke ved at tage et andet menneske som gidsel. Det er magt. Det er afpresning. Det løses kun ved at give slip. Accepterer at det er hvad det er. Sætte hinanden fri. Først der kan vi komme videre. Tage ansvaret for vores eget liv. Vores egen lykke.

Læringen er (endnu engang), at jeg ikke skal nå til en forståelse. Jeg skal ikke forsvare mig selv og mine værdier. Jeg er ikke forpligtet på, at det der giver mening for mig, også skal give mening for den anden. Jeg har kun ansvaret for mig selv. At jeg er tro mod mig, og det jeg står for. Jeg skal ikke gå på  kompromis med det der har betydning for mig, for at andre får det, de vil have. Det er de ene og alene selv herre over.

Vi fortæller alle historier, der støtter op om den virkelighed, vi lever i. En forklaring på hvorfor vi gør, som vi gør, så andre får forståelse af, det liv vi lever.

Indimellem kan det være sundt at kigge på disse. Finde ud af om det virkeligt er, sådan det er, eller om vi er låst fast i en gammel historie og rent faktisk står et sted,  hvor vi kan slippe den.

Hvor i dit liv ville du ønske noget var anderledes?

Hvad fortæller du om det, når du snakker med andre om det?

Hvis du skulle kigge på det med helt andre briller og brainstorme på, hvor mange andre måder du kunne se på det, hvad dukker så op af muligheder?

Måske en af disse er bedre for dig. Måske den støtter op omkring dig, så der åbner sig nye muligheder for dig i dit liv.

Dine historier skaber det liv, du lever. Det er dig, der er forfatteren. Dig der har muligheden og ansvaret for at fortælle og støtte op om det, du gerne vil have i dit liv.

For tid tilbage lavede jeg denne lille video om en af mine egne hæmmende historie. En der gennem mange år havde begrænset mig. Se med her; https://www.facebook.com/watch/?v=294748480873689

 

 

Vi falder i. Vi mister fokus. Vi taber gejsten.

På vej mod målet. Det er uundgåeligt. Desværre er det oftest sådan, at vi oplever det som en fiasko. Ikke være lykkes. Mister modet. Dropper målet. Og så står vi samme sted som før. Slår os selv i hovedet med, at vi ikke holdt aftalen med os selv. Føler os mislykket.

Men brug det istedet til at genoprette din motivation. Til at finde tilbage på sporet. Se på alt det du er lykkes med. Hvad er gået godt? Hvad gjorde du, da det gik efter planen? Hvilke følelser gav det inden i dig?

Det er nu, du skal tage et skridt tilbage til dine succeser. Gribe fat i dem, have fokus på alt det gode, og sige “PYT” til at du faldt i. Det er menneskeligt. Det gør vi alle. Styrken er nu, at vende tilbage.

Spørg dig selv; Hvor vil jeg helst se mig selv om 1 måned? På vej mod målet eller tilbage i gamle gænge?

Hvad er det, jeg helt præcis skal gøre for at vende tilbage på sporet. Bliv så konkret som mulig  fx. i dag går jeg 30 minutter, i dag smider jeg alt det slik ud, jeg kom til at købe, i dag handler jeg en masse lækkert frugt ind osv.

I det øjeblik du vælger at se på dine succeser, så bruger du den læring, du har fået, mens du var på vej. Du ved, hvad du er lykkes med, det er det, du skal holde fast i, stille skarpt på, således du igen får fokus på dit mål.

 

Honningkrukker vil styrke din motivation hen mod målet. Ikke i bogstavelig forstand, men som en metafor – forsøde dit liv. Belønne dig selv. Fejre dig selv.

Små skridt skal fejres – hver gang. Så du oplever, du lykkes. Så du får øjnene op for, at du rykker dig stille og roligt hen mod dit mål. Når vi fejrer, husker vi. Når vi jager videre og ikke får stoppet op, glemmer vi vores sejre, da kikkerteren allerede er stillet skarp på næste milepæl.

“Honningkrukker” hvad pokker mener hun? Jeg tænker belønninger i alt fra lækkert nyt undertøj, til et skønt fodbad, massage, en fridag KUN for dig, en lækker creme, kage til kaffen, et nyt smykke eller en anden mindre ting. Læg honningkrukkerne ud på vejen mod målet. Aftal med dig selv, hvad der skal til eller hvornår du må få gaven. Din motivation vil knyttes til din belønning, som du kan se, er indenfor rækkevidde. Du har noget at se frem til. Noget at glæde dig til. Mens du nærmer dig dit endelige mål.

I “Step IIII” vil jeg dykke ned i, hvad du kan gøre, når du falder i, når motivationen er i bund og målet pludselig syntes helt udenfor rækkevidde.

Nu er du igang. Du har lagt en plan og gjort dig en masse overvejelser om, hvordan du kommer i mål. Motivationen er høj og du er fast besluttet på at denne gang lykkes du.

Fejl nr. 1: Du stiller for store krav til dig selv. Du starter benhårdt ud. Der skal ske noget. Nedjusterer istedet.

Små skridt handler det om. Lav delmål. Start ud med det du ved, du får gjort. Fx. start med at gå fx. 10 min, løb 1 min, gå 10 min osv. Eller reducerer 1/2 af dine smøger. Eller køb 1 pose slik som du må spise hen over ugen osv. Sæt de første mål, så du kan overholde aftalen med dig selv. Og lad være med at presse dig selv fremad. Vær tilfreds med, at du overholder din plan. At du lykkes med det første skridt.

Næste skridt tager du, når du oplever, at du mentalt er i overskud igen. At du har en følelse i kroppen af, at du er lykkes med dit første skridt. At du er klar og har mod på nye udfordringer.

Så bygger du næste del på. Du er stadig på vej hen mod dit mål. Næste skridt skal igen være således, at du ved med dig selv, at du godt kan gøre det. Måske skal du nu gå i 8 min og løbe 2. Måske skal du yderligere ned i antal cigaretter. Måske skal posen med slik være 200 gr. istedet for 400 gr.

Skridt for skridt – et ad gangen… vil gøre, at du undervejs vil opleve, at du lykkes. At du har succes på din vej mod målet. At have succes skaber vækst for din motivation. Du vil have mere. Du vil videre. Derfor er det så vigtigt med små skridt, istedet at skulle holde fokus på et mål langt ude i fremtiden. Det bliver over tid svært at fastholde.

Så “step by step” vil motivere dig. Men der skal mere til end det.

I step III vil jeg dele med dig, hvad du også kan gøre på vej mod målet for at bevare din motivation og holde fast, selvom det måske ikke altid er lige sjovt.

Når vi beslutter os for, at vi vil ændre noget i vores liv; det kan være tabe sig, motionerer mere, spise mindre slik, spise mere sundt, holde op med at ryge osv. Så starter vi ud med masse af gå-på-mod og en tro på, at vi lykkes (ellers havde vi nok ikke valgt det).

Fejl nr. 1: Vi vil så hurtigt, det er muligt, nå vores mål. Det kan KUN gå for langsomt. Men jeg er sikker på, at du har brugt mange timer, dage, uger og år på at være hvor du er lige nu. Det er ikke lige sket hen over natten.  Dit mål når du derfor heller ikke på kort tid, selvom du ville ønske det var sådan.Det kræver en stor portion tålmodighed. Undersøgelser viser, at det tager gennemsnitslige 2 måneder at ændre en vane.

HVORFOR? Er du bevidst om, hvorfor du ønsker denne forandring? Prøv at forestille dig en skal fra 1-10, hvor 10 er lig med max motivation. Hvor placerer du dig på skalaen? Hvis du ikke er på 9-10, hvad skal der til, for at du kommer derop?

Forestil dig at du når i mål, hvad kan du så, som du ikke kan nu? Hvilken følelse(r) vil det give dig? Hvordan vil det påvirke dit liv? Hvordan vil du vide, du er i mål? Skal du kunne løbe 10 km, gå 25 km, reduceret antallet af cigaretter eller være helt slut. Må du spise slik en dag eller ikke rører slik osv.

HVAD? Hvad skal du forberede, inden du starter? Skal du have fat i udstyr? Skal du have lavet aftaler med andre om, at du har brug for deres hjælp og støtte? Måske kender du andre, der har stået samme sted som dig, som du kan få gode råd af. Har du brug for en makker, en der har samme mål som dig fx. droppe smøgerne, gåtur hver dag, så du forpligter dig overfor et andet menneske. Skal du have smidt al det usunde ud og købt sunde alternativer. Skal du ryge din sidste smøg? eller må du ryge 2 hver dag den første tid.

HVORDAN? Har du besluttet dig for, hvornår du præcis går i gang? Har du lavet en plan, fx. skrevet på et stykke papir der ligger fremme, så du husker dit løfte til dig selv. Eller sat et foto op af dig selv, fra da du vejede mindre end nu, hvis det er dit mål.

Hvad gør du helt præcis, når du går igang? Hvornår på dagen starter du? Sørg for faste aftaler med en evt. makker lægger 100% faste.

Hvad gør du, hvis motivationen ikke er tilstede? Du er træt efter arbejdet, det regner, du er lækkersulten osv. Det letteste er, at udskyde det til i morgen (men i morgen er det endnu lettere at udskyde det til dagen efter osv.osv.)

Jeg har oplevet mange, der har haft succes med at bruge denne sætning;

Jeg skal gå også selvom jeg er træt, har meget arbejde der skal laves, det er koldt… “

Du starter med at fortælle hjernen, hvad du skal. Det husker den. Det er det, den navigerer efter = du skal gå. Hvis du sagde; “jeg er træt”, så ville hjernen gå efter hvile, for du har fortalt den, du er træt.

Dit første step hen mod målet er nu parat til at blive søsat. Planen er klar. Du er klar. Sæt igang.

STEP 2 vil handle om vejen hen mod målet. Her klædes du på til at holde i og blive ved, selv når målet syntes uendeligt langt væk.

 

Ville du ønske noget var anderledes, end det er lige nu? Hvis, hvorfor gør du så ikke bare noget ved det? Gør det der skal til, for at du får det bedre, end der hvor du er lige nu?

Det ved jeg godt. Det sker for langt de fleste. Det er frygten, der stopper dig. Men du oplever den ikke nødvendigvis som frygt. Den er i forklædning.  For frygten har mange måder at gøre dig opmærksom på, at du skal blive, hvor du er, også selvom du dybest set godt ved, at du ville få det bedre ved at handle.

Frygter viser sig ofte på 3 måder.

Den sætter tvivl i dig. Den får dig til at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er den helt rigtige beslutning, det helt rette tidspunkt, det helt rigtige at gøre. Frygten mærker, at du har bevæget dig ud af komfortzonen, og derfor skynder den sig at skabe en masse spørgsmål i dine tanker, så du kommer i tvivl. Så du tøver og genovervejer dit valg. Så du får kolde fødder.

Det næste der sker, er at du begynder at stille dig selv en række spørgsmål om, hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre at nå dit mål. Har du overhovedet økonomi til det-  hvordan skal det hænge sammen? Hvordan skal du finde et nyt job?  Hvordan finder du et nyt sted at bo osv. osv.

Derefter bliver du usikker på dine egne evner, kvaliteter, ressourcer. Kan jeg overhovedet det? Er jeg dygtig nok? Vil det lykkes? Og ikke mindst hvad vil andre tænke om det?

Du befinder dig nu i så megen ubehag, at du ikke har lyst til at handle på det der i første omgang (og måske stadig vil være) det bedste for dig. Du trækker dig tilbage til komfortzonen – det du kender, det du føler dig tryg i – også selvom det ikke nødvendigvis er det bedste valg for dig. Frygten sejrede.

Bekæmp frygten. Hvad er et lille skridt, du kan tage på vej hen mod der, hvor du gerne vil være. Et skridt du ved, du godt kan tage og stadig føle en vis form for sikkerhed, tryghed, tillid og tro på at det nok skal gå. Så vil frygten langsom slippe sit tag i dig og du vil være på vej hen mod dit mål.

Et ægtepar havde begge signifikans som deres vigtigste behov. De havde begge et behov for at føle sig særlige. Men de var ikke lykkelige sammen… for deres behov blev ikke opfyldt.

Konen var træt af manden, og hun irettesatte ham ofte, for alt det han ikke gjorde. Manden var træt af konen, fordi hun altid skældte ham ud. Derfor søgte han hjemmefra. Han gad ikke høre på hendes brok. Tilbage stod de begge med en følelse af at deres partner ikke så dem som den ener, de gerne ville være. Konen fordi manden aldrig var hjemme. Når han ikke var det, tolkede hun det til, at hun ikke var vigtigt for ham. Manden stod med samme følelse, fordi hun altid påpegede hans fejl og mangler, så derfor havde han ikke en særlige betydning for hende.

Kender du dit primære behov? Det du først pejler efter for at finde balance i dit liv? Kender du din partners primære behov? Når vi kender til egne og andres behov, bliver det meget lettere at kommunikere og rumme andre. At pejle efter det der skaber balance i vores liv. Hvornår vi oplever denne balance, er forskelligt fra person til person, men alle mennesker vil søge efter at de 6 menneskelige behov dækkes i større eller mindre grad.

De 6 menneskelige behov er; 

Vished; at du kender dagen, ved hvad der skal ske, en hvis forudsigelighed, tryghed, sikkerhed og stabilitet. Hvis alt bliver FORforudsigeligt trækker du mod variation

Variation; at der overraskelser, udfordringer og en grad af uforudsigelighed i din hverdag. Bliver de FOR meget skaber det frygt og FOR lidt skaber det kedsomhed.

Signifikans; at føle sig betydningsfuld, særlig vigtig, påskønnet. Har brug for at blive set, hørt, forstået. Kan også komme til udtryk ved at have et behov for at præsentere, være stræbsom og få anerkendelse. Eller skille sig ud fra mængde fx. ved skarpe holdninger, opsigtsvækkende klædt. Risikoen her er at skille sig SÅ meget ud, at man oplever en følelse af ensomhed.

Forbundethed; at føle et behov for samhørighed, være en del af et fællesskab. Kan både være til naturen, dyr og mennesker. Behovet for at søge sammenomkring noget.

Vækst og udvikling; når de 4 foregående er dækket ind, vil der være grobund for vækst og udvikling. Alle mennesker har et behov for dette ellers visner vi. Hvis målet indfries og nye ikke sættes, vil vi få følelsen af at være ulykkelig.

At bidrage; dette behov opstår også når de 4 første er i balance; det er her vi får behovet for at bidrage, gøre noget godt for den andre, de andre. Hvis vi ikke gjorde det, ville vi ende med at blive deprimeret. At bidrage kan være alt fra at donere en portion penge, til at give en hjælpende hånd.

 

“Hvad stresser dig i dit liv lige nu? – hvorfor ikke bare acceptere det?”

Netop accept af den livssituation du står i, kan være nøglen til at opnå en lethed. For hver gang du ønsker at ting i dit liv er anderledes, lider du. I det øjeblik du accepterer FULDT UD, at det er sådan det er lige nu, så giver du dig selv mulighed for at være tilstede i nuet, være nærværende i livet. Du bruger ikke din energi på at tænke:” …hvis bare det ikke var sket… ” eller “….hvis jeg var et andet sted så … ” eller “…kunne jeg bare gøre det, var alting lettere….”.

Tankerækkerne skaber problemer for dig. De bringer en følelse frem i dig, som trækker dig ned, som holder dig fast i den tristhed og ønsket om at noget var anderledes.

Hvad ville der istedet ske, hvis du valgte at acceptere den følelse som en del af dig; Ja, det er okay at være trist over at blive forladt. Ja, det er okay at føle et savn. Ja, det er okay at føle dig ensom, når der er langt imellem, du ser den du elsker osv. Idet du accepterer følelsen, går den også hurtigere over og du fastlåses ikke i den.
Så hvilke følelser fastlåser du dig selv i?
Hvorfor holder du fast i det?
Ved du dybest set, at det bliver bedre… eller er det noget du tror?
Kan du sige det med 100% sikkerhed?

Vi tror ofte at græsset er grønnere hos naboen. Hvad med at skifte dit fokus, gød dit eget græs, sørg for at der hvor du er lige nu får al den gødning der er brug for, så dit udgangspunkt er bedst muligt.

Du har et valg.
Du kan enten acceptere det, du bøvler med lige nu; det er hvad det er – vær med det.
ELLER
Du skal være villig til at tage de konsekvenser, der vil opstå ved det valg, du træffer; du gør det bedste du kan.

Uanset hvad handler det om accept.
Accepterer du, oplever du en lethed.
Accepterer du ikke, men kæmper indædt videre for at få svar, kende resultatet fastlåses du.

Hvad vælger du?