Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku’ li’
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Sådan starter en af Lars Lilholt mange sange. Syntes den er meget smuk og meget sigende.
Der er nemlig en tid til alting.
Der er også en tid til at sætte pris på alt det, vi omgiver os med.
ISÆR i vores hverdag som til tider kan virke for normal, for kedelig, for genkendelig.
Huske os selv på hvorfor vi gør, som vi gør.
Gøre det der giver mening for os.
Slippe det der ikke længere gør.
Uden drama, men fordi det ikke længere giver mening, at holde fast i.
Vi haster afsted – altid på vej – mod det næste – mod det nye…
Men der er en tid til at stoppe op og bare nyde – der hvor vi står lige nu.
Vide at vi er, præcis hvor vi skal være lige nu og hvile i det.
Oftest er det livets store rutsjeture, der gør at vi standser op.
Bliver tvunget i knæ, oftest før vi selv så det komme.
Først her, får vi kigget på det liv, vi lever.
Indser, hvad vi mistede.
Du har et valg.
Lev det liv du ønsker at se tilbage på.
Hvad skal din memory lane indeholde?
Hvordan skal det være for dig at se tilbage på?
– er du der nu?
Lever du det liv du drømmer om?
“Vi slår op vore øjne
og begynder at se
alt det vi troede var ukendt begynder at ske
vi så vi var nøgne
når nætterne kom
alt det vi troede var sikkert gisner vi om”
(Lars Lilholt)
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!