Det du fokuserer på, får du mere af…

Du kender det allerede. Du har besluttet dig for at du vil købe en ny bil. Du beslutter dig for, hvilken model du vil have. Vupti…så ser du den alle vegne.

Eller du beslutter dig for, at du vil rejse til et varmt sted her i januars tristhed. Pludselig dukker der annoncer op alle mulige steder, med tilbud om skønne rejser til varme lande.

MEN samme teknik gælder også, når du i januar sætter dig for, at nu skal du tabe dig, nu må du IKKE spise chips, slik, chokolade og drikke sodavand. Det eneste der springer i øjnene på dig, i det øjeblik du går ind for at handle, er chips, slik, chokolade og billige sodavand.
Blir du lige lækkersulten der? JA!
Fristes du maksimalt – JA!

Jeg oplever det ofte, når jeg ikke lige får løbet, det jeg gerne vil. Overalt ser jeg løbere. Pisseirriterende!
MEN istedet for bare at slå mig selv oveni hovedet med, at jeg er doven og jeg har en ryggrad som en regnorm, så flytter jeg fokus;
Hvordan har jeg det, når jeg har løbet? Dejligt og er tilfreds med mig selv.
Derefter beslutter jeg mig for, hvornår jeg igen skal i skoven og løbe. Laver en aftale med mig selv, som jeg ved lykkes.

Her er det vigtigt, at du tager et skridt, du ved, du kan handle på lige her og nu! For mig vil det være bare at komme afsted, og som udgangspunkt kun at løbe en lille tur. Det motiverer mig, så er målet indenfor min rækkevidde. Jeg oplever succes. Og meget ofte ender det faktisk med, at jeg løber længere = total UP-tur og en ekstra win-win oveni hatten.

Så det du fokuserer på, får du…
Vælg de tanker til der støtter dig i at nå derhen, hvor du gerne vil.
Vælg muligheder du ved du kan lykkes med.

Skift fokus
Tænk tanker, der støtter dig
En tanke er kun en tanke
DU har et valg…

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *