Så står jeg her igen, med følelsen af, at jeg ikke kunne regne med mig selv… Jeg har igen brudt en aftale med mig selv. Jeg glemte alle løfterne, da jeg stod midt i det, og lod mig rive med. De gamle mønstre med at ville behage andre overtog styringen, mens løfterne til mig selv forsvandt som dug for solen…
Måske kender du også det? At handle udfra og ind, dvs. hvis jeg søger for at alle andre har det godt, at jeg behager dem og de anerkender mig, så får jeg følelsen af at have det godt. Og det kan sådan set fungerer meget godt – en tid – hvis modparten er med på det. Så får du, jo det du ønsker dig. Problemet er bare, at du har lagt det over til andre, om du skal have det godt eller ej. For i det øjeblik de ikke giver dig det, du ønsker dig, for at du kan føle, at du har det godt, så vender dit humør som på en tallerken. Fra helt oppe i skyerne til helt nede i kulkælderen.
Det bød min sommer mig… Men jeg opdagede det først, da det gjorde ondt. Jeg havde ikke set, at det var det, der var sket. Jeg troede, mit udgangspunkt var mig selv, den aftale havde jeg jo lavet. Men jeg overholdt den ikke. Det ved jeg nu.
For at jeg kan have det godt, må jeg tage ansvaret for min glæde på mine skuldre. Jeg skal gøre det, der er bedst for mig. Mit sind stritter, når jeg skriver dette. Det er jo egoisme. NEJ – det er at tage vare på dig selv. Du er ansvarlig for din lykke. Ingen andre. Når du kan det – handle indfra og ud – så kan du også give alle dem omkring dig, så meget mere.
Så hvad gør dig glad? Sæt fokus på det der giver dig glæde og energi i din hverdag. Skriv det ned. Sæt det op, så du bliver mindet om det. Det er DIG, der har styringen i dit liv. Det er dig, der står ved roret.
Sæt din kurs – indfra og ud!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!