Nu er du igang. Du har lagt en plan og gjort dig en masse overvejelser om, hvordan du kommer i mål. Motivationen er høj og du er fast besluttet på at denne gang lykkes du.
Fejl nr. 1: Du stiller for store krav til dig selv. Du starter benhårdt ud. Der skal ske noget. Nedjusterer istedet.
Små skridt handler det om. Lav delmål. Start ud med det du ved, du får gjort. Fx. start med at gå fx. 10 min, løb 1 min, gå 10 min osv. Eller reducerer 1/2 af dine smøger. Eller køb 1 pose slik som du må spise hen over ugen osv. Sæt de første mål, så du kan overholde aftalen med dig selv. Og lad være med at presse dig selv fremad. Vær tilfreds med, at du overholder din plan. At du lykkes med det første skridt.
Næste skridt tager du, når du oplever, at du mentalt er i overskud igen. At du har en følelse i kroppen af, at du er lykkes med dit første skridt. At du er klar og har mod på nye udfordringer.
Så bygger du næste del på. Du er stadig på vej hen mod dit mål. Næste skridt skal igen være således, at du ved med dig selv, at du godt kan gøre det. Måske skal du nu gå i 8 min og løbe 2. Måske skal du yderligere ned i antal cigaretter. Måske skal posen med slik være 200 gr. istedet for 400 gr.
Skridt for skridt – et ad gangen… vil gøre, at du undervejs vil opleve, at du lykkes. At du har succes på din vej mod målet. At have succes skaber vækst for din motivation. Du vil have mere. Du vil videre. Derfor er det så vigtigt med små skridt, istedet at skulle holde fokus på et mål langt ude i fremtiden. Det bliver over tid svært at fastholde.
Så “step by step” vil motivere dig. Men der skal mere til end det.
I step III vil jeg dele med dig, hvad du også kan gøre på vej mod målet for at bevare din motivation og holde fast, selvom det måske ikke altid er lige sjovt.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!