Bliver du nogle gange sort/hvid i din tankegang? Enten er det sådan, og hvis det ikke kan blive sådan – ja, så er det kun det absolutte modsatte, der er løsningen! BOM!
Det er sjældent her de rigtige gode løsninger findes. Det er sjældent her, du bagefter står og jubler, over den beslutning du traf.
Når du oplever, at du bliver sort/hvid – enten/eller i din tankegang, så stop op og vent med at træffe din beslutning lige der. Prøv istedet at afsøge, hvilke muligheder der er imellem de to. Det er ofte der, de bedste løsninger ligger gemt, vi kan bare ikke se det, når vi fanges i enten/eller tankerne…
Jeg står rigtig ofte i den, når det handler om rengøring. Enten skal hele huset gøres rent fra kælder til kvist, eller så kan det hele bare vente…Problemet er bare, at når jeg vælger løsning 2 (fordi jeg sjældent har tiden til nr. 1), så tager det oceaner af tid, at nå fra kælder til kvist. Jo-jo, det er da dejligt, det bliver gjort, men mest af alt så står jeg tilbage med en følelse af; pu-ha… godt det er overstået, jeg er helt mast , jeg orker ikke mere rengøring foreløbig- så glæden drukner lidt…
Når jeg istedet bruger lidt tid på at finde de løsninger, der ligger imellem enten/eller, så giver det mig andre muligheder fx. jeg rengør et rum af gangen, jeg sætter kun en vask over, idag fejer jeg gulvet, så vasker jeg det senere på ugen… osv. Når jeg træffer disse valg, så giver hver opgave mig glæde, de er hurtigt overstået, og jeg når til bunds i det, jeg sat mig for. Det giver en følelse af at være lykkes, at være nået i mål – en tilfredshed med mig selv.
Så når du oplever, at du bliver sort/hvid i din tankegang, så stop op!
Tag det som et signal til dig om, at der er andre løsninger.
Giv dig tiden til at finde frem til dem.
“Dine valg skaber din hverdag.
Hvis du ikke er tilfreds, er det tid til at tage nogen nye”
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!